Vilkår
Vilkår
Generelle vilkår for deltagelse
-
M/S Snøgg kan medtage op til 23 deltagere pr. sejlads. Alle deltagere skal være medlemmer af M/S Snøggs Støttekreds.
-
Deltagelse forudsætter betalt medlemskab af M/S Snøggs Støttekreds. Medlemskabet koster pt. 30 kr. pr. år og løber fra 1/1 – 31/12. Støttekredsen har en Facebook-gruppe, som kan findes via M/S Snøggs Facebook-side.
-
Kvittering for betaling (bank, kort eller MobilePay) fungerer som medlemsbevis og skal kunne fremvises på anmodning.
-
Deltagelse sker på eget ansvar. Alle deltagere anses som udøvere af en medlemsbaseret fritidsaktivitet og er derfor selvforsikrende via egen fritids-/ulykkesforsikring.
-
Deltagere med en alvorlig eller kronisk lidelse er forpligtet til at oplyse skibsføreren herom senest ved tilmelding eller indtjekning.
-
M/S Snøgg er generelt ikke indrettet til personer med bevægelseshandicap eller nedsat mobilitet.
-
Skibsføreren – og eventuelle medhjælpere – er øverste myndighed ombord. Alle anvisninger vedrørende sikkerhed, godt sømandskab m.v. skal efterkommes.
-
Undlades dette, er skibsføreren berettiget til at sikre den fortsatte sejlads ved at kontakte relevante myndigheder eller beslutte landsætning i nærmeste havn.
-
Eventuelle økonomiske omkostninger i forbindelse hermed afholdes af den deltager, som ikke efterkommer skibsførerens anvisninger.
-
Skibsføreren er dog forpligtet til at søge forståelse gennem et rimeligt antal advarsler.
-
-
Deltageren må medbringe egen mad. Drikkevarer skal købes ombord og afregnes senest ved landgang. Drikkevarer kan kun købes af medlemmer af M/S Snøggs Støttekreds.
-
Alle deltagere skal modtage og følge de sikkerhedsanvisninger, der gives ved sejladsens start.
-
Ved aflysning kompenseres deltagerne udelukkende ved eventuel ombooking til ny dato.
Vilkår for tursejladser
Tursejladser er sejladser, hvor billetter sælges enkeltvis, i modsætning til bookinger hvor hele båden reserveres.
-
Billetter kan købes via Billetto.
-
Der betales et gebyr til Billetto, som ikke refunderes ved afbestilling.
-
På Billetto kan billetter forsikres, og der kan tilbydes delbetaling via Klarna.
-
-
Der ydes familierabat på 25 % ved køb af 4 billetter.
-
Der ydes grupperabat på 15 % ved køb af 5 billetter.
-
Begge rabatter gælder også ved direkte handel og dørsalg.
-
-
Ved køb af 10 eller flere billetter anbefales det at overveje en booking i stedet.
-
Billetter kan købes via Billetto, direkte hos M/S Snøgg eller ved dørsalg.
-
Gebyr kan undgås ved at vælge gratis/registrering på Billetto eller ved direkte køb hos M/S Snøgg.
-
Sejladsen kan aflyses eller udskydes på grund af vind og vejr.
-
Tursejladser kan aflyses, hvis der er under 10 solgte billetter.
-
Ved aflysning tilbydes udelukkende ombooking til ny dato.
Vilkår for bookinger
-
Start- og slutsted for sejladsen kan aftales individuelt.
-
Der kan aftales specifikke destinationer, som ønskes besejlet.
-
Det kan efter aftale tillades at medbringe egne drikkevarer.
-
Når et tilbud accepteres, og aftalen er indgået, opkræves der et depositum på ca. 30 %.
-
Sejladsen kan aflyses på grund af vind og vejr. Ved bookinger tages der dialog om vejrsituationen i dagene op til sejladsen.
